Annonce

Annonce

Svar: Rejse væk fra mor


14. august 2011

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Ida´s mor

Tak for dit brev :)

Når jeg svarer dig i dag, så er det med udgangspunkt i jeres datters behov og ikke under hensyntagen til hvad fars, bedsteforældre eller dit behov evt måtte være :)

Det er ikke jeres datters behov at komme på weekend hos farmor og farfar. Det er ikke jeres datters behov at skulle "nøjes" med far og farforældre. Det er ikke jeres datters behov at skulle undvære eller stoppe med amning.

Når det er sagt, så betyder det naturligvis ikke, at I ikke kan vælge at far tager af sted, at lade dem være sammen uden dig, eller vælger i den forbindelse at stoppe amning og så give flaske i stedet. Men det er jeres behov der bliver dækket og ikke jeres datters.

Og hvorfor? Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår det ... :) Hvis du nu blev indlagt og var alvorligt syg - så ville situationen naturligt være sådan at hun skulle klare sig uden sin mor og det ville hun også kunne - men at vælge, at hun skal klare sig uden mor og uden brystet inden putning - hvorfor?

Du skriver at far "gerne vil have hende for sig selv med sine forældre" - hvad ligger der i det? Jeg siger ikke at det er forkert, jeg prøver bare at forstå den følelse der ligger bag ... Du skriver også, at han mener det vil være for stressende, hvis I alle sammen tager ...


Annonce

... op til farmor og farfar - forklar mig det - for jeg forstår det ikke. Hvorfor er det ikke hyggeligt og dejligt at tage af sted som den familie I er, hvorfor er der et behov for at "splitte op". Måske er forklaringen god - jeg forstår det bare ikke helt ... :)

Naturligvis kan det lade sig gøre at far tager af sted med lillepigen og du så vælger at stoppe amning i samme ombæring. Hun kan få flaske i stedet - hun er vant til at få flaske om dagen, når far passer hende hjemme og vil måske så acceptere den om aftenen, fordi du ikke er der og brystet ikke er en mulighed. Men hun vil naturligvis godt kunne blive rigtig ked af det.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I hverdagene hvor far passer hende om dagen, er de to meget sammen og måske netop derfor søger hun dig ekstra om aftenen. Netop derfor har hun ekstra meget brug for dig, brug for brystet og brug for at mærke at du stadig er der for hende. Hun vil ikke kunne forstå, hvorfor du pludselig er væk eller hvor du er, hun vil ikke kunne forholde sig til tid og vil ikke vide, at I ses igen om 3 dage ... Hun vil naturligvis have sin far og det er rigtig dejligt - og det kan som sagt også lade sig gøre - men jeg vil stadig stille spørgsmålstegn ved, hvorfor det er så vigtigt ...?

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

28. januar 2024 | Transport og ferie | 10 mdr.

Pylret baby 10 måneder

Kære Helen Tak for dine rigtig gode tidligere svar på vores spørgsmål! Her...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2024 | Transport og ferie | 4 år, 1 mdr.

Ferie med børn

Kære Helen Vi er min mand, jeg, vores datter på 4 og dreng på 7 måneder på...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce